Description
Børn, unge og medier
Hvilken rolle spiller medier i børn og unges liv i dag? Hvordan indgår nye digitale og sociale medier som en del af børns og unges leg og venskabsrelationer? Hvad betyder nutidens medielandskab for den måde, børn og unge engagerer og præsenterer sig selv online?
De spørgsmål, vi stiller til børn og unges mediebrug (i den offentlige debat såvel som i forskningen) afhænger af vores syn på medierne og af vores syn på børn og unge som aktører og medborgere.
Børn og unges mediebrug må derfor forstås i forhold til den kontekst, den indgår i, og den måde, hvorpå børn og unge gennem medier relaterer sig til strukturer og relationer i samfundet som sådan.