Produktbeskrivelse
Eventyrværksted på Dansk Pædagogisk Forum
En inspirationsbog, som skaber fortællerglæde og engagement i dit pædagogiske arbejde i dagtilbud eller indskoling.
Ja, alle steder hvor man gerne vil se børn med lys i øjnene!
Se Anette Jahn’s video om “Hvordan begynder du en fortælling?”
Da H.C. Andersen var barn, fortalte hans farmor ham folkeeventyr, hans far spillede dem for ham som dukketeater, og hvis det ikke var nok, gik han til fattiggården.
Fattiglemmerne kunne nemlig fortælle. Og fordi han fik så mange historier ind som barn, kunne der komme så vidunderlige eventyr ud af ham som voksen.
Oplægsholder Anette Jahn er historiefortæller fra Måle Fortælleteater. Hun turnerer med fortælleteater for børn og voksne.
Anette er endvidere den i landet, som har undervist flest pædagoger i fortælling.
Undervisningen foregår i en tryg og humoristisk atmosfære, hvor både begynderen og den øvede kan få udbytte af øvelserne.
Der er ingen foredrag, alt er erfaringsbaseret læring.
Selvom Anette har en universitetsuddannelse som antropolog, er det ikke hendes erfaring, at kursister får ret meget ud af at høre om, hvad nogle kloge hoveder har tænkt.
Hun tror langt mere, at folk selv skal mærke og erfare og derigennem blive motiverede til at arbejde videre.