Fælles pædagogik i fælles rum

Fælles pædagogik i fælles rum

199,20 DKK (249,00 DKK inkl. moms)

I indskoling og SFO.

Beskrivelse

Samarbejdet mellem indskoling og SFO udvides i disse år. I en lang række kommuner bygges fælles indskolingshuse, eller der etableres fælles indskolingsafsnit i eksisterende bygninger. For pædagoger og lærere betyder det, at de står overfor at skulle udvikle en fælles pædagogik i fælles rum. I praksis har det vist sig, at pædagoger og lærere løber ind i en lang række vanskeligheder, når skole og SFO skal samtænkes. Det er vanskeligt at finde ud af, hvordan materialesamlingen skal sammensættes, så den dækker og udnyttes af både skole og SFO, at få rummet indrettet så det understøtter overgangen mellem skole og SFO og at få tilrettelagt en pædagogik, så det fælles rums mange muligheder udnyttes fuldt ud hele dagen. Fælles pædagogik i fælles rum giver et pædagogisk gennemtænkt og konkret bud på, hvordan det fælles rum kan udstyres med materialer og rekvisitter, som kan bruges både i undervisning og i SFO, og på hvordan pædagoger og lærere kan arbejde i det fælles rum. Bogens mange praksisbeskrivelser sætter fokus på aktiviteter, som kan foregå i det fælles rum, og som planlægges i fællesskab mellem pædagogen og læreren, således at indholdet i den samlede dag bliver præget af helhed og sammenhæng, og således, at alle rummets muligheder udnyttes.

COOKIES
Dansk Pædagogisk Forum bruger cookies til at give dig den bedste personlige oplevelse på vores website samt til analytiske formål. Ved at fortsætte antager vi, at du godkender at modtage alle cookies fra hjemmesiden paedagogisk.com. Læs mere her.