Beskrivelse

Hvad er folkeoplysning?

Hvad er livsoplysning?

Hvorfor det er aktuelt i vores tid?

Eksempler og ideer.

En didaktisk model.

En model for den folkeoplysende samtale.

En pædagogik der genindsætter læreren som pædagogisk autoritet og modtagerne af undervisning som mennesker i dannelse.

Bogen flyver højt og tænker folkeoplysning sammen med pædagogisk forskning.
Bogen er konkret og har mange ideer til at arbejde med folkeoplysning i alle skoleformer.
Bogen er for alle der er interesseret i undervisning, dannelse og vejledning.
Velegnet til drøftelser i en bestyrelse eller en lærergruppe.
En folkelig baggrundsbog for studerende og deres undervisere

Med bogen “Folkeoplysning som metode” ser Louis Mogensen retrospektivt tilbage på et langt folkeoplysende liv, hvor sigtet har været og stadig er at tænde lyset i elevers og studerendes øjne via god undervisning. Med et friskt og til tider overraskende sprogbrug er ærindet ved brug af didaktiske muligheder i undervisningen at gentænke folkeoplysningen til gavn og glæde for kommende generationer, så børn og unge får lyst og mod på uddannelseslivet. I en causerende stil problematiseres uddannelsessystemet, der til trods for gode viljer, alligevel er kendetegnet af ensretning og tiltagende instrumentalisering i stedet for kreativitet og innovation. Mogensens erfaring fra mange ledelses-, undervisnings- og vejledningsarenaer viser et godt overblik og giver en troværdig udsigelseskraft.
Lektor ved læreruddannelsen Jakob Ravn

”Jeg har nydt hvert et ord”
Torben Dreier Seniorkonsulent FO-Aarhus

Ved første øjekast tænkte jeg, at bogen om Folkeoplysning som metode er for fjernt fra folkeskolens agenda til at være relevant for læserne af folkesklen.dk. Men så hørte jeg for mit indre øre efterklangen af en af Sophia-samtalerne om dannelse, hvor AKT-lærer Marie Hyldgaard Kjeldsen og højskolelærer Dorte Brøchner Jessen taler om sprog, mellemværende og gentagelse, affødt af Inger Christensens ‘Det’. Derfor måtte jeg alligevel læse bogen.

Og tak for det. I denne bog finder jeg de fleste af begrundelserne for, at jeg valgte at blive lærer. I denne bog får jeg bekræftet, hvorfor et langt liv i folkeskolen har været en personlig gave. Læs den og bliv overtydet om, at det er for fattigt, hvis livsoplysning og dannelse er forbeholdt højskole, efterskole og friskole, for alle bogens argumenter, eksempler og fortællinger peger på, at også folkeskolen kan blive en del af en nyfortolkning af den oplivnings- og oplysningsindsat, som synes nødvendig i den moderne verdens trusler og muligheder.

Det virker langt fra tilfældigt, at de tanker om folkeoplysning, som tog form i løbet af 1800-tallet med landets bankerot, krige og nederlag, og som blev revitaliseret i årene efter Anden verdenskrig, nu atter dukker frem som følge af klima- og miljøkriser, krige i vores interessesfære og skævvridning af verdens goder.

Louis Mogensen, som er forfatter til bogen, har en lang og alsidig fortid inden for folke- og ungdomshøjskolernes verden. Han har folkeoplysningstanken inde under huden og er klart inspireret af Grundtvigs tankegods, men er i tilgift herligt fordomsfri, så der er plads til alle i det folkeoplysende fællesskab. Han trækker på erfaringer som lærer og forstander og samtalepartner med elever. Han trækker på tankegods fra mange af folkeoplysningens tænkere og han lader sig inspirere af de bøger, han har læst. Bogens litteraturliste er herligt uakademisk – usystematisk, men inspirerende.

Jens Råhauge – Folkeksolen