Beskrivelse
Hvad tænker du om rigtigt og forkert? Tænk selv–bøgerne er lavet til alle, som har lyst til at tænke selv og til at jonglere med spørgsmål, som handler om alle de vigtige ting – om en selv og de andre, om livet og om den verden, vi lever i. Tænk selv-bøgerne er en hjælp for voksne, som vil tale sammen med børn, og ikke bare give dem færdige svar. Bøgerne er fyldt med humoristiske tegninger, der sætter fantasien i gang og hjælper forståelsen på vej, når de mange spørgsmål forbindes med kendte situationer fra børn og voksnes hverdag. I Hvad tænker du om rigtigt og forkert? møder du seks store spørgsmål og mange svar. Men de bedste svar er dem, du selv giver – alene eller sammen med andre. Bør du være venlig over for andre?, Bør du altid adlyde dine forældre? og Bør du altid sige alt?, er sådanne spørgsmål.