Beskrivelse
Hvordan møder vi børn med multiple funktionsnedsættelser? Menneske til menneske? Gennem 11 essays indkredser bogen, hvordan vi voksne håndterer mødet med børn med handicap. Men også hvordan vi møder hinanden.
Bogen ser på det nære samspil mellem mennesker. Det handler om at vise, at man betyder noget for nogen andre. Det er vigtigt for os alle, men især væsentligt for børn med multiple funktionsnedsættelser. For skal mødet med børnene lykkes fuldt ud, kræver det nemlig, at vi voksne har en god indsigt i os selv samt forståelse for vores egne følelser og intentioner.
Udgangspunktet er det relationelle menneskesyn, som det er formuleret af bl.a. Daniel Stern, Stein Bråten og Colwyn Trevarthen. Men fagsproget er smidt langt væk. For det snævre faglige er ikke tilstrækkeligt, når man beskæftiger sig med børn med handicap.
Bogen henvender sig til lærere, pædagoger og socialrådgivere på det specialpædagogiske område. De politiske beslutningstagere på området kan så absolut også få ny viden og inspiration af at læse med.