Beskrivelse
Med dette fjerde bind af Degnens Forunderlige Fortællinger fortsætter forfatteren sin herlige serie med uformindsket kraft og engagement. Som altid sprudler historierne af fortælleglæde og humor, så man som læser er smittet fra første færd. Det fynske islæt fungerer som altid godt, og man fornemmer, at fortælleren har noget på hjerte. Man bliver lokket med ind i en eventyrlig og fabulerende verden af fantastiske skabninger og mærkværdige hændelser, så man sanser en forførende duft af alt det overraskende nye, der vælder op i sprækken mellem virkelighed og fantasi. ”Kongen af Fyn” rummer en skatkiste af friske historier, som man for århundreder siden kunne have hørt dem fortalt i de lavtloftede bondestuer rundtom i de små landsbyer. Her, hvor man sad sammen om petroleumslampen og delte den slags beretninger, mens tusmørket sænkede sig over de stråtækte gårde.