Beskrivelse
Globalisering og internationalisering giver nye kulturelle udfordringer. Den danske befolkning består i stigende grad af mennesker med forskellige etniske baggrunde, og mange mennesker søger arbejde på tværs af landegrænser. Gennem temaerne etnicitet, etnisk udvikling, kultur, multikulturalitet og racisme behandler bogen emnet interkulturel kompetence fra såvel et teoretisk som et praktisk perspektiv. Teorierne giver dermed et indblik i en lang række praktiske felter såsom socialt arbejde, skole-hjemsamarbejde, demokratisk udvikling, integration og uddannelse. Initiativet til bogen kommer fra en række forskere ved Center for Globalisering og Regionalisering, VIA University College. Derudover er bogens bidragsydere tilknyttet universiteter i såvel Danmark som Norge, Sverige, Pakistan og USA. Den kulturelle problematik bliver dermed set gennem både nationale og internationale briller. Bogen er anvendelig i forbindelse med professionelt arbejde, men kan desuden læses af alle, der vil vide mere om kultur og identitet og de udfordringer, vi står overfor i det flerkulturelle samfund.