En af pædagogikkens største tænkere har skrevet en smuk, lille bog om kunst i uddannelse og om uddannelse til kunst. Kunstens og pædagogikkens veje krydses, og hér kan verden og tilværelsen komme til syne.

I en stadig tiltagende instrumentalisering af uddannelse er spørgsmålet: Hvordan kan børn og unge igen få ro og rum til at modtage en opmuntrende undervisning, uden konstant at være under overvågning og kontrol? Gert Biesta viser, at kunsten og pædagogikken kan hjælpe med at genfinde denne menneskelige dimension. Men man må stille de rette spørgsmål: Hvad er det, børn og unge skal blive dygtige til? Og med hvilket formål?