Beskrivelse
Ledelse, organisering og strategisering
Ligesom organisationer og forventningerne til god ledelse forandrer sig, så har denne bog også forandret sig. Derfor er bogens titel tilpasset det opdaterede indhold.
Bogen sætter fokus på den kompleksitet og den mangfoldighed af perspektiver og tilgange til organisationsfeltet, som ledere møder.
Bogen adskiller sig fra de fleste eksisterende organisationsteoretiske lærebøger ved at indtænke organisationen og dennes udvikling i en ledelsesmæssig kontekst. Forfatterne belyser organisationen i forhold til de rammer,
der gives for ledelse i dag, og de udviklingsmønstre, der tegner sig for ledere fremover. Bogen giver en grundig indføring i centrale temaer og behandler såvel klassiske som nye teorier. I denne 3. udgave er kapitlerne revideret, tre kapitler er taget ud og tre nye kapitler om adaptiv ledelse, økonomi- og ressourcestyring samt strategisk styringsarkitektur er kommet til.
Bogen henvender sig først og fremmest til studerende på lederuddannelser på diplom- og bachelorniveau og på andre videregående uddannelser,
hvor der undervises i organisationsteori i en ledelsesmæssig kontekst. Men bogen kan også med fordel læses af andre med interesse for ledelse og organisation.
Bogens forfattere har alle en baggrund i organisationsforskning, og strategirådgivning og repræsenterer tilsammen mange års forskning og praktisk erfaring med organisation og strategi. Med bogen giver de et spændende indblik i feltet for både den studerende og den erfarne leder.