Miljøterapi med børn og unge

Miljøterapi med børn og unge

239,20 DKK (299,00 DKK inkl. moms)

3. udgave.

Når et omsorgssvigtet barn anbringes uden for hjemmet, vil det med udgangspunkt i sine erfaringer forvente at møde voksne, der svigter.

Varenummer (SKU): B01882 Kategorier: , ,

Beskrivelse

Et barn, der udsættes for omsorgssvigt, kommer til at betragte de voksne som fjender og beskytter sig ved at kæmpe imod dem eller overtilpasse sig til deres krav. Barnet opfatter også omsorgsgivende voksne som fjender og kommer derfor ikke i positiv udvikling alene ved anbringelse uden for hjemmet og placering i specialskole. Det er nødvendigt, at pædagoger, plejeforældre og lærere forholder sig på særlige måder, som gør det muligt for barnet at udvikle tillid. Miljøterapi er en behandlingsform, der gør udvikling af tillid mulig. Miljøterapi med børn og unge udkom første gang i 2005. Den foreliggende 3. udgave adskiller sig fra de tidligere udgaver ved, at de grundlæggende metoder, spejling og jeg-støtte, beskrives mere konkret end hidtil. Desuden indeholder bogen syv helt nye kapitler. De handler om antisocial adfærd, magtanvendelse, livshistoriske samtaler, hjemlighed, stimulering, psykoterapi og børnepsykiatriske diagnoser. Bogen kan læses uden særlig forhåndsviden og henvender sig til alle faggrupper, der har med udsatte børn at gøre. Teori og metoder er illustreret med mange eksempler, der med udgangspunkt i børns sunde udvikling viser de vanskeligheder, som mangelfuld omsorg medfører, og hvordan man kan skabe udvikling hos omsorgssvigtede børn. Miljøterapi med børn og unge er skrevet af psykolog Lars Rasborg.

Yderligere information

Vægt0.45 kg

COOKIES
Dansk Pædagogisk Forum bruger cookies til at give dig den bedste personlige oplevelse på vores website samt til analytiske formål. Ved at fortsætte antager vi, at du godkender at modtage alle cookies fra hjemmesiden paedagogisk.com. Læs mere her.