Beskrivelse
Socialpsykologi er som videnskabeligt fag udviklet op gennem 1900-tallet – i takt med omfattende ændringer af samfund og kultur. I industrisamfundet og i storbykulturen er det nødvendigt at forstå samspillet mellem menneske og samfund på en ny måde. Denne samfundsudvikling er forstærket i det højteknologiske videnssamfund, vi i dag befinder os i. Det er en udvikling, der har ændret vore grundlæggende institutioner. Begreber har fået ny vægt – integration, marginalisering, social konflikter, normer, roller, holdninger og social påvirkning. Andre er gledet i baggrunden som mere eller mindre uaktuelle. Denne bog er en introduktion til den forskningstradition, som psykologien hviler på. Den går ind på centrale temaer og begreber, den giver indblik i både klassiske og nyere forskningsresultater, og den trækker linjerne op til den supermoderne verden og dens problemstillinger.