Beskrivelse
Skru ned for kedsomhed og op for den gode læring!
Rigtig mange elever keder sig i den danske folkeskole. De keder sig ikke bare en gang imellem- de keder sig så meget eller så hyppigt, at det har betydning for deres læring, sundhed og trivsel. I denne bog går forfatterne til kamp mod kedsomhed – og de inviterer dig til at gå med. Med udgangspunkt i den bedste og nyeste viden om læring og kedsomhed får du gennem bogen anvist en lang række veje og værktøjer til at gøre en indsats mod kedsomhed på din skole og i din egen undervisning.
Bogen indeholder 90 øvelser målrettet elever og undervisere, som kan laves med enkelte elever, med klasser, med en årgang, i underviserteams eller på skoleniveau.