Beskrivelse
”Denne bog handler om de forestillinger, vi bringer med os uden at tænke over dem. Om de fordomme, som guider vores tænkning og adfærd. Og den handler om, hvordan vi kan undgå at blive fanget i de fælder, som disse fordomme kan lægge for os. Den er et opråb om uærbødighed.
Ikke for provokationens skyld, men i forsøget på at undgå fastlåsthed i tanke og handling.” (Fra den danske indledning af Jacob Mosgaard)
Uærbødighed og fordomme er skrevet af Cecchin, Lane og Ray, som alle tre har rødder i systemisk familieterapi. Her lægges fokus på de relationer, vi mennesker indgår i, og de fælles virkeligheder, vi skaber.
Den professionelle ikke så meget forandrer familier og andre systemer, som han eller hun skubber eller hjælper til i systemets egne forandringer. Men hvordan kan vi bevare denne position og hverken lade os styre eller bremse for meget af egne og andres uudtalte værdier?
Bogens erfarne teoretiske overvejelser og de mange øjenåbnende casebeskrivelser gør bogen relevant for alle professionelle, der arbejder med mennesker og deres relationer.
Den danske indledning sætter konteksten for bogens begreber, teoretisk og historisk, gennem en præsentation af Milanogruppen og de centrale Milano-systemiske begreber hypotesedannelse, cirkularitet, neutralitet og nysgerrighed.