Beskrivelse
Udviklende øjeblikke i socialpædagogisk arbejde
“Udviklende øjeblikke i socialpædagogisk arbejde” introducerer til udviklende øjeblikke, tilknytningsteori og udviklingspsykologi, som udfoldes og eksemplificeres i 27 stærke og rørende fortællinger fra praksis.
Tilsammen kommer fortællingerne rundt om udviklingspsykologen Daniel N. Sterns fem relateringsdomæner og giver på den måde en guidet tour igennem Sterns teori, som den tager sig ud fra praktikerens perspektiv. Bogen præsenterer desuden børnebevidning som metode til at fastholde og dokumentere relationen, også efter at arbejdet med et barn eller en ung er ophørt.
“Udviklende øjeblikke i socialpædagogisk arbejde” er oplagt for ansatte på døgninstitutioner, specialefterskoler og særligt tilrettelagte ungdomsuddannelser (STU’er) samt for familiebehandlere, anbringelses- og adoptionskonsulenter, tværfaglige medarbejdere fra pædagogisk psykologisk rådgivning (PPR) og kommunale socialrådgivere fra både børne- og familieforvaltninger, handicapforvaltninger og psykiatrien.