Beskrivelse
Denne bog handler om, hvordan pædagoger kan arbejde med leg og læring – hvordan legen kan være lærerig, og hvordan en målrettet lærevirksomhed kan have legens karakter. Nogle hovedspørgsmål er: Hvilke muligheder og begrænsninger støder pædagoger på i forbindelse med at forene leg og læring? Hvad karakteriserer de to begreber – og hvad har de til fælles? Hvordan skabes og kommer læringen til udtryk gennem børn og voksnes samspil? Bogen kommer også ind på, hvordan børnene selv opfatter forholdet mellem leg og læring. Det er en letlæst bog, der bygger på et omfattende forskningsarbejde, og hvor man kommer helt tæt på praksis – på børnene og pædagogerne – og hvor teorien formidles på en tilgængelig måde. Med udgangspunkt i et omfattende forskningsarbejde, sættes fokus på samspillet mellem børn og pædagoger/lærere for kritisk at undersøge og beskrive, hvor og hvordan læringen skabes og kommer til udtryk.