Beskrivelse
Tudsen Tue
Det starter som en rigtig øv-dag for Anna på otte år. Mia og Frida vil ikke lege henne i skolen, og hjemme på vejen må hun heller ikke være med. Så har hun heldigvis sit gode legehus hjemme i haven, hvor hun kan være i fred. Men da hun står og rører i gryden på sit lille komfur, rækker hun ud efter en skål i vindueskarmen og kommer i stedet til at gribe fat om en ækel, klam skrubtudse. Hun slipper den. Den falder tungt på gulvet, sidder dernede med alle sine vorter, en hals som flaprer ulækkert og et par store, rullende øjne, og glor op på hende.